Med et feberramt barn hjemme i dag, fik jeg lavet en lille forårs-fødselsdagsdekoration. Jeg købte selve skjuleren/vasen i efteråret og brugte den også til min advents'krans' (som jeg desværre ikke har nogen billeder af). Den er rigtig fin, og man kan pynte den, på lige den måde, man har lyst til. På søndag får vi besøg af Mathildes mødregruppe til brunch,og min bedste veninde med kæreste til aftensmad. Vi skal fejre Mathildes fødselsdag og jeg synes vi trænger til at få lidt forår ind i lejligheden, så vi rigtig kan gå og glæde os til vi får vores helt egen have til maj. Jeg har brugt mos (hentet i vore fælles gårdhave...hmmm), hvide perlehyacinter, M&Ms og flag. Sådan kom den til at se ud...dejligt, ikk'?
God dag til alle :-)