Viser opslag med etiketten Dekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dekoration. Vis alle opslag

mandag den 16. januar 2012

Dejlig forårsbebuder...

I weekenden var vi både til fødselsdag hos min kusine og til barnedåb hos min venindes søn. Jeg ville gerne have en værtindegave med til både min moster og min veninde. Vores januar er desværre lidt ligesom mange andre menneskers januar...en sparemåned. Derfor lavede jeg disse små dekorationer til dem. Det var let, billigt og resultatet var en dejlig, smuk og pæn værtindegave.
Det skal du bruge:
- Et vasket glas fra fx. syltetøj, sild eller lignende.
- Sand
- Blomsterløg
- Garn

1: Læg Sand i bunden af glasset.
2: Sæt løgene i.
3: Bind garnet rundt om glasset og lav en sløjfe.

Pak forårs dekorationen fint ind, og brug den som værtindegave.

tirsdag den 20. december 2011

Hygge...


Ved godt, at jeg allerede har vist jer vores adventsdekoration og kalenderlys, men synes altså også lige, at i skal have lov at nyde synet af denne hyggelige dekoration med den lille trold, svampe, kogle, hyacint og selvfølgelig lys. Elsker at tænde op i den og nyde den dejlige stemning, som levende lys giver.

torsdag den 1. december 2011

Kalenderlyset skal tændes...

Det er i dag, vi har tændt kalenderlyset for første gang... okay, vi har snydt lidt for at nå ned til 1 tallet.  Mit lille Gnom-nissepar følger trofast med i nedtællingen til jul...og ihh hvor jeg glæder mig. Glædelig 1. december!

søndag den 27. november 2011

Adventsdekoration anno 2011

Vores adventsdekoration blev igen i år i den fantastiske, hvide potte-ting, som jeg fik købt sidste år. Mathilde og jeg var i haven og finde mos til alle hullerne, og det var der nok af i græsplænen. Derudover fandt vi den anden dag kogler på vores gåtur, og sammen med de lilla lys, hjorten og kanelstængerne med røde sløjfer blev det vores adventsdekoration. Nu står den med det ene lys tændt. Det er hyggeligt og en dejlig start på julen. God 1. advent til jer alle :-)

torsdag den 27. oktober 2011

Lygtemandens sang.....

I denne uge har Mathilde været syg...øv øv. Og det er jo altid træls, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For jeg var hjemme sammen med hende i mandags, og så kunne vi jo lige så godt lave noget hyggeligt. Da vi i lørdags var i Tantes Have i Fredericia købte vi et græskar med det formål, at vi selvfølgelig skulle have vores egen lygtemand. Så ham fik vi lavet i fællesskab og Mathilde syntes bare, at det var fedt, da der kom lys i ham. Hun viste ham stolt frem til far, da han kom hjem :-)

Derudover fik vi bagt knækbrød efter en opskrift fra den ene af AMOs bagebøger. Vi havde dog ikke helt præcis alle de rigtige ingredienser, så vi improviserede lidt undervejs. De smager skønt, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at der bliver bagt knækbrød her.

fredag den 18. marts 2011

Forårs-fødselsdags dekoration


Med et feberramt barn hjemme i dag, fik jeg lavet en lille forårs-fødselsdagsdekoration. Jeg købte selve skjuleren/vasen i efteråret og brugte den også til min advents'krans' (som jeg desværre ikke har nogen billeder af). Den er rigtig fin, og man kan pynte den, på lige den måde, man har lyst til. På søndag får vi besøg af Mathildes mødregruppe til brunch,og min bedste veninde med kæreste til aftensmad. Vi skal fejre Mathildes fødselsdag og jeg synes vi trænger til at få lidt forår ind i lejligheden, så vi rigtig kan gå og glæde os til vi får vores helt egen have til maj. Jeg har brugt mos (hentet i vore fælles gårdhave...hmmm), hvide perlehyacinter, M&Ms og flag. Sådan kom den til at se ud...dejligt, ikk'?

God dag til alle :-)