Jespers fødselsdagsgave var et ølbrygningskursus på Fuglebjerggård. Det var Per Kølster selv, der underviste og det var super spændende. Også for mig, som slet ikke drikker øl. Vi bryggede en Indian Pale Ale og lige nu står den så og bobler i vores køkken. Om nogle uger skal den så tappes på flasker og så skal den igen stå i ca 6 uger inden den kan drikkes. Og så er der jo tid til at få lavet en etiket til den. Men ud over kurset var der også tid til at tage sig et kig i Camilla Plums butik og gå en tur i deres køkkenhave. Det var super inspirerende og et dejligt sted. Derudover var det inklusiv forplejning i løbet af dagen med hjemmelave pølser, hjemmerøgede fisk og bagte æbler fra haven. Uhm. En rigtig skøn dag i godt selskab med min skønne mand :-) Dejligt!
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
søndag den 13. november 2011
onsdag den 23. februar 2011
Glutenfri pizza
Vi skal på skiferie...jubiii. Jeg glæder mig helt vildt meget. Vi skal af sted sammen med mine forældre og det bliver dejligt. Som vi plejer skal vi bo i en lejlighed og i år har vi aftalt at vi hver især skal have lidt med til aftensmaden. Jesper og jeg skal dermed medbringe lasagne og pizza...rigtig skiferie-mad. Men min mor har cøliaki (glutenallergi) og derfor har jeg forsøgt mig med at bage nogen glutenfrie pizzaer til hende, og jeg synes faktisk de er blevet rigtig gode. Så nu håber jeg bare hun kan li dem.
Opskriften lyder:
½ l koldt vand
2 spsk Husk
5 g gær
50 g hirseflager
½ spsk honning
1 tsk salt
1 tsk koriander
2 spsk olivenolie
50 g boghvedeflager
200 g quinoamel
200 g kikærtemel
Vand og husk piskes ca. 5 min., hvorefter gæren piskes ud. De øvrige ingredienser tilsættes, dejen samles og hæver ca. 8-10 timer i stuetemperatur. Bredes ud på bagepapir med kagerulle, hæver 1-2 timer og forbages ca. 5 min. Fyldet kommes på...lige hvad man har lyst til...og bages i ca. 15-20 min.
Pizza med grøn pesto, ost, kartofler, parmaskinke og rød peber. |
Pizza med tomatsauce skinke, ost, ananas, champignon og løg. |
Abonner på:
Opslag (Atom)