Viser opslag med etiketten Hæklet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet. Vis alle opslag
mandag den 5. november 2012
Hæklet kurv
En gave til en et sødt kvindemenneske, som forsyner os med dejligt arvetøj til Mathilde. En hæklet kurv i Zpagettigarn med et lille stykke læder og perler. I kurven var der hjemmelavet solbærsyltetøj, æblegele og glutenfrie skorper.
lørdag den 17. december 2011
Vinterhue
Blev simpelthen nødt til at hækle en hue ligesom hende her. Den er som designet til mig og så en udgave jeg kunne finde ud af at hækle :-) Fandt noget Cosy Wool fra Løve Garn i min garnkasse i kælderen og hæklede med nål 6. Den er blevet så fin og nu kan jeg holde ørerne varme hele vinteren. Og i morgen må jeg åbne min pakke i pakkekalenderen...spændende. Jeg kan næsten ikke vente :-)
torsdag den 14. april 2011
Operation påskeglad...afsløringen...
Jeg kan nu afsløre hvad jeg har sendt til Majken i Odense, for jeg ved, at hun nu har modtaget den. Tra tra tra da da daaaa...et par hæklede sutsko. Havde ikke lige prøvet at hækle sådan nogle før, men synes faktisk at de blev så fine, at jeg hellere må hækle et par til mig selv også. Nu venter jeg spændt på at se, hvad min påskeven sender til mig :-) God påske til jer alle.
torsdag den 7. april 2011
Operation påskeglad...en 'smagsprøve'
Jeg har meldt mig til Operation Påskeglad og er helt vildt spændt på at se, hvad det kan bringe. Her er en 'smagsprøve' på min hjemmelavede påskegave. Den er ikke specielt påsket, men så vidt jeg kunne læse i reglerne var det ikke et krav. Min påskegave skal sendes til Majken Gulløv Longhi i Odense, så er spændt på hvad hun synes om den. Den bliver sendt af sted i starten af næste uge, og så skal jeg selvfølgelig nok afsløre hvad det er.
tirsdag den 5. april 2011
Garnshopping i Ribe
I søndags var jeg til garnudsalg i Ribe sammen med min svigermor, svigerinde og Mathilde. Jeg havde på forhånd besluttet mig for hvilke modeller jeg skulle købe garn til, for jeg vidste, at det ville blive lidt af et 'gedemarked'. Og det var det også, men Mathilde var meget tålmodig, og jeg var glad for at hendes faster var med til at underholde. Her er alle de dejlige garner jeg kom hjem med. Det skal gerne blive til en lille vest til Mathilde, en sweater til Mathilde (som jeg håber jeg kan blive færdig med...inden næste vinter), en lille baby-sweater til min bedste venindes kommende barn (jubiiiii, hun er gravid) og til nogle hjemmesko. Håber snart at jeg kan vise nogle resultater, for jeg glæder mig til at komme i gang. God aften :-)
søndag den 20. februar 2011
Grydelapper
I fredags holdt jeg fri, og kunne dermed få lavet en nogle af de ting, som jeg gerne ville. Jeg fik lavet de her grydelapper færdige, som jeg startede på for et par uger siden. Jeg gik i gang med dem, fordi min veninde Mette gerne ville lære at hækle og så skulle vi starte med noget let, men brugbart. Jeg lærte selv at hækle denne form for grydelapper for mange år siden af min mor. De er super nemme, men alligevel ret fine med lidt mønster.
Opskriften er:
Slå 29 luftmasker op + en til at vende med
hækl 29 fastmasker i luftmaskerne + en luftmaske til at vende med
Gentag til du har 4 rækker fastmasker.
Skrift garnfarve
*Hækl 1 fastmaske
2. fm dykker ned i næste række
3. fm dykker endnu en række ned
4. fm i dykker ned i samme fm som nr. 2*
Gentag fra*til* rækken ud og slut af med en almindelig fm. + en luftmaske til at vende med.
Hækl 4 rækker fm og skift garnfarve.
Jeg har brugt 3 forskellige farve, der hver går igen 3 gange og til slut har jeg hæklet en kant rundt om med en lille løkke, så de kan hænges op.
God fornøjelse
( Hvis der er spørgsmål til opskriften, skal i bare skrive. Jeg er ikke lige så rutineret i at skrive sådan noget ned)
fredag den 11. februar 2011
Hæklede lækkerier, uhmmm.
Vil lige vise jer de her lækre kager, is og flødeboller. Det var julegaven fra Mathilde til hendes små venner fra mødregruppen. De gjorde lykke...også hos forældrene :-) Og derudover syntes jeg de var meget hyggelige at lave.
Abonner på:
Opslag (Atom)