Så længe jeg kan huske tilbage, har vi altid holdt nytårsaften med Inge og Laurits, min fars kusine og mand. Og i går aftes var vi til 50 års fødselsdag hos Inge. Til den slags fester har min familie altid en sang med og denne gang, havde vi besluttet at temaet skulle være nytår. Min mor havde fundet en sang, hvor man skulle puste serpentiner ud over Inge, vi havde 'truttere' og jeg havde stået for sangskjuleren, som selvfølgelig var en kransekage. Jeg havde lavet den af trylledej, og Inge der er økonoma troede faktisk, at den var en rigtig kransekage. Den var pyntet med glasur, 'knallerter', 'truttere' og et 50-års skilt på toppen. Og for at slutte nytårstemaet af, stod min bror for et super flot festfyrværkeri klokken 24. I dag slapper vi af, for i morgen står den på 1 års fødselsdagsfest for Mathilde. Det bliver dejligt :-)
 |
Trylledej: 3 dl. varmt vand, 9 dl. mel, 3 dl. fint salt, 1/2 dl. olie. | |
Ingredienserne til trylledejen røres sammen og dejen dækkes til og hviler et par timer. Derefter formes dejen til den ønskede figur og bages ca. 3 timer ved 100 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar